NYT!

 

12. august 2014

Vi har været på et par ture med hundene her de sidste weekender. Jeg har så meget at fortælle, jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde, så jeg har valgt at begynde fra en ende! Og det bliver i Ratekau, Tyskland.

Der var vi kørt ned i lørdags. Vi var Louise og jeg med Vania, Loppe og Penny bag i bilen. Det tager cirka 3-3,5 time derned, så det var ikke så galt. Tiden går jo hurtigt, når først vi får tændt op under snakketøjet. Heldigt for Louise var hun døv på det venstre øre - jeg kørte det meste af vejen, og hun kunne så bare sige ja og nej lidt hist og her og håbe, det passede ind.

Det sidste stykke byttede vi dog plads, så hun kunne være sikker på at få de vigtigste opdateringer med ;-)

Vel ankommet på en må jeg sige særdeles hyggelig udstillingsplads med høje træer og skovlignende omgivelser, åbnede himlen sig og væltede vand ned over os. Det lader et par gæve jyder sig jo ikke slå ud af. Vi fik teltet sat op, og hundene blev luftet i et øjeblik med opholdsvejr. Fryd og gammen, da vi havde fået dem i tørvejr, og vi kunne vende os mod vores nabor: Familien Elmebjerg og Hr. og Fru BernerEmmas. Det var bare så meget i orden!

Vel bænket på langsiden af ringen med katalog og colaer i hånden, kunne vi gå i gang med at studere vores tyske konkurrenter. Dem skal jeg undlade at kommentere på, men blot sige, at jeg oprigtigt syntes, det var en fantastisk hyggelig udstilling med god stemning, dejlig grillmad, venskabelig stemning og høflig og venlig hjælp, når vores (mit) skoletysk ikke helt rakte. Vi er bestemt meget hooked på at deltage der igen en anden gang. Det er en særdeles dejlig udstilling - og vi nåede da også at fatte reglerne, inden vi tog hjem. Næsten....

Nå, men cola ind betyder cola ud, og et toilet måtte findes. Ak og ve og rædselsskrig! Der var kun et eneste usselt blåt plastik festivaltoilet, som enhver husker med rædsel fra sine unge dage, når fulde folk rokkede med dem til for eksempel Grøn Koncert og truede med at vælte dem, mens stakkels skrækslagne tissetrængende sad inden.

Knap så meget drama var der omkring det her toilet, men ikke desto mindre er den tanke altid i baghovedet, når man er tvunget ind på sådan et gespenst. Føj uha puha. Det er nu altså ikke noget for mig. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde - og mig at gå på festivaltoilet. Yikes!

Desværre glemte jeg at dokumentere det klamme kloset. I må tænke jer til det....

De mørke skyer hang truende over en ellers meget meget hyggelige plads

Det småregnede lidt, men holdt nogenlunde tørt i løbet af formiddagen, mens hannerne var på. Louise var sød at gå i ringen med Vania, men desværre ville Karin være bekendt at tage hans førsteplads og dermed certet, som hendes Joey ikke engang kunne bruge! Altså hallo....! Streg i regningen fra en start, må jeg nok sige. Men der skal jo være lidt at brokke sig over. Ellers er det ligesom ikke en rigtig tur.

Vania, den evige toer....

Dommeren skal ikke have skyld for at jappe igennem hannerne. Han tog sig god tid, men det måtte vi jo finde os i. Vi fordrev ventetiden med hyggesludder og fnisen, som det sig hør og bør, når vi er af sted.

Langt om længe var det ved at være tævernes tur, og Louise gjorde sig klar med Penny. De stod lige i halvtaget ved teltet, da det pludselig - og jeg mener pludselig - begyndte at regne skomagerdrenge. Himlen åbnede sig, og regnen strømmede ned over os. Lige på én gang blæste det op, og inden vi så os om, væltede baldakinen og teltstængerne lige ned over stakkels Penny, som dels blev dyngvåd og dels fuldkommen begravet i campingudstyr. Hun måtte vikles ud, mens hun så betuttet til. Heldigvis er der ikke noget, hun ikke kan klare, når bare mor Louise kysser hende i panden og siger, det er okay. Så løb hun glad og fro ind i ringen og viste sig fra sin allersmukkeste side - og vandt!

En glad og lidt våd Louise med smukke Penny

Min trimmekuffert efter skybruddet. Den stod INDE MIDT I TELTET!

Efter Pennys sejr kunne Loppe og jeg løbe i ringen med store, brede smil. Der var 12 tæver i klassen, så vi havde da konkurrence. Loppe var som en drøm - løb så fint og var næsten ikke æselkamel-agtig. Hun gentog sørme Pennys succes og vandt også. Nu var jeg jo slet ikke til at skyde igennem, og tror tyskerne måske var ved at være en anelse trætte af, at die dumme Dänen vi var kommet, hæ hæ. Nej, det tog det nu pænt og så (næsten) glade ud.

 

Vi kunne så løbe lidt rundt og få afgjort, at Penny udover at være klassevinder i mellemklassen, også skulle være dagens Bedste Tæve foran Loppe. Og så var det hele slut, og vi kunne pakke sammen og trille hjem igen. Men først efter at have fået udleveret endnu en fin præmie: Et bernerkrus. Jeg synes, den er ret sød. Den skal nok blive brugt her i huset.

Så fine præmier, vi fik. Der var et krus til alle deltagere

Alt i alt havde vi alletiders hyggelige sjove tur. Højdepunkterne, som vil blive husket, er helt sikkert, da vi hang i teltet for at undgå, det blæste væk, mens regnen heglede ned over folk og fæ. Og måske også, at vi fik to certer med hjem - og en masse ekstra smilerynker.

Tak til alle for en utrolig morsom og gemytlig dag! Jeg glæder mig allerede til vi skal af sted igen - næste weekend gælder det Bornholm.

 

11. august 2014

Vi skal slet ikke tale om manglende opdateringer eller noget. Det springer vi bare hen over... Man bør ikke dvæle ved fortiden. Så videre...

Rika venter hvalpe! Den absolut største og bedste nyhed! Vi glæder os til at tage imod de små ca. onsdag den 20. august :-)

Der skulle være fem hvalpe, hvis ikke Rika snyder os.... Det er jo set før ;-)

 

14. april 2014

Vi har fået hvalpe, ja vi har :-D 8 smukke, vidunderlige, pragtfulde, skønne vidundere. 5 tæver og 3 hanner.

Se hvalpene på deres egen side - klik her

 

19. februar 2014

Mumsbummelums! Vi har været på pandekagetur :-) Med I og M og O kuldet. Tror vi var 25 personer og vel næsten ligeså mange hunde. Herlig tur rundt om Kvie Sø med indlagt fotograf halvvejs. Det blev en lidt lang og kold affære, men vi satser på, at billeder, som skulle komme seneste i næste uge, får os til at synes, det var det hele værd. Tosafoto plejer nok at levere varen, så vi håber på vidunderlige skud af vores skønne bamser.

Vi fyldte det halve af restauranten :-)

Min faste pandekage...! Mums!

Louise og Susanne skovlede pandekager ind :-D

18. februar 2014

Den gode Shelly kan - som enhver avlstæve med respekt for sig selv - tage rø.... på sin ejer. De sidste tre gange, hun er blevet parret, har hun haft ægløsning på dag 16, og dermed troede jeg, den hellige gral var velforvaret de første par uger af hendes løbetid. Første progesterontest skulle tages onsdag, tænkte jeg, og der var vel så parring hen mod weekenden.

Fredagen INDEN den påtænkte onsdag, smed Shelly halen tilside og stillede sig op. Lørdag humsede hun og Rika rundt på ryggen af hinanden nonstop, og søndag kunne vi nærmest ikke være i huset for dem! Jeg forsøgte at få fat i en dyrlæge, der kunne tage en progesterontest, men uden held.

Tommy blev derfor jaget til Hadsten, så han holdt udenfor dyrlægens kl lidt over 8, selvom vi ingen tid havde. Shelly blev undersøgt og der blev sendt besked hjem til mig, at der ikke var nogen ko på isen - hun var slet ikke klar endnu. Nå pyyyyyyh, tænkte jeg og slappede lidt af igen. Men vi manglede selvfølgelig lige svar på progesterontesten, som er en blodprøve, der skal analyseres.

Pludselig tikkede en besked ind at jo fandme så.... Shelly havde haft ægløsning søndag aften, så hun skulle af sted. Der er som bekendt et godt stykke til Litauen, så jeg fik noget travlt med at få smidt lidt tøj og hundemad i en kuffert,  mens Tommy ræsede hjem med hunden og i banken efter euro dollars.

Shelly blev lige luftet, og så var det fra Lupo over i Sportsvanen og afgang med os. Tommy måtte så forsøge at få fat i Andrina, der ejer Vashington. Hun var nemlig lige et smut i Sankt Petersburg for at udstille ham, og var endnu ikke kommet hjem derfra. Men hun ville da lige nå at returnere, et par timer inden jeg kom hæsblæsende.

Det var bare ligeud!

 

Lidt over 1800 kilometer lå forude, og da Shelly nægtede at køre, måtte jeg jo selv sidde bag rattet hele vejen. Tak for kaffe, jeg var lige ved at blive betænkelig, da jeg måtte have den første lur, inden jeg var ude af Danmark. Da tænkte jeg lige et kort øjeblik, at det da vist blev en lang tur...

Heldigvis fandt jeg ud af at arrangere mig i min elskede bil, så jeg faktisk kunne sove ret godt :-) Med pude og dyne og tæpper og hele molevitten hyggede jeg mig faktisk lidt hæ hæ.

 

Truckerens sovekammer - sengen er pænt redt efter seneste lur

Det blev til en del små snorkepauser undervejs, men faktisk gik det rigtig ok, synes jeg selv. Det var bare ligeud, og når man ved, at der er en hund og en parring i den anden ende, ja så er det jo bare at komme derud af. Det var udmærket føre i modsætning til Sverigesturen fornylig, hvor vi kørte i sne hele vejen, og da jeg kørte en del om natten, var der heller ikke så meget trafik. Men ok, jeg indrømmer - der var langt. Især når man som jeg må sove hele tiden for at holde sig vågen bag rattet.

Når jeg var vågen, gik det dog over stok og sten. Måske lige rigeligt. Det var først anden gang, jeg blev blitzet af et orange lys, at det gik op for mig, at det var en polsk stærekasse, der tog mit portræt, fordi jeg kørte for stærkt! Ups! Håber ikke, de sender fartbøder hjem fra Polen ;-)

Jeg fandt dog vej ret let. Først til sidst lod jeg min gps snøre mig og fik, drejet forkert i Litauen. Det går helt naturligt ud over Tommy, som fik en arrig sms, om at jeg var blevet væk. Jamen, prøv at sig et bynavn, så finder jeg ruten til dig, tilbød den rare mand....

Desværre så det sådan her ud af mine vinduer:

I was in the middle of fucking no-where!

 

Men alle veje fører til Vashington viste det sig, og jeg fandt sporet igen, efter at have hygget mig et par timer eller tre på de små veje. Det gav dog også et par gode oplevelser med i bagagen - intet er så skidt, det ikke er godt for noget ;-) Fx skulle jeg tisse i Litauen og drejede ind, da jeg kom til et skilt, der påpegede, at der lige her var et toilet. Det viste sig at se sådan her ud:

Jeg kom altså til at grine lidt.... og så kørte jeg videre til det næste offentlige toilet

 

Endelig nåede jeg dog frem. Til en pragtfuld hanhund, der var alt, jeg havde drømt om og mere til. Og vidunderlige, flinke, gæstfri ejere, som tog imod mig med åbne arme og lukkede både mig og Shelly ind i deres hjem og vartede os op i alle ender. Der blev lavet mad, redt seng, båret bagage op - ja Shelly blev sågar luftet, mens jeg sov. Det var sørme det bedste hotel, jeg har boet på længe :-) En helt igennem fantastisk oplevelse med sådan en gæstfrihed.

Andrina talte tysk til mig, og jeg talte engelsk til hende, og så fandt vi ud af det alt sammen. Vi opdagede hurtigt, at vi begge elsker racen over alt på jorden, og snakken gik om hunde fra hele verden, som vi hver især kendte eller havde hørt om, og vi udvekslede erfaringer om stort og småt fra vores dele af hundeverdenen. Sjovt, som tingene alligevel er ens, når man kommer ud og får set sig om ....

Men vi var jo altså kommet for at få parret Shelly, og det fik vi da også. To rigtigt gode parringer kom der ud af turtelduernes anstrengelser. De kunne heldigvis rigtig godt lide hinanden, og vi håber, at deres gener også kunne.

De to bamser gik i hvert fald til makronerne. Nu håber vi på mini-bamser om et par måneder

Shelly - ørene!

Turen hjem var rædselsfuld lang. Men fuld af spændende begivenheder. For eksempel blev jeg stoppet af en kvindelig litauisk færdelsbetjent, fordi Sportsvanen var kommet til at køre for stærkt - igen. Altså! Jeg må have kigget på den speeder....

Med horn og lygter blev jeg forfulgt og vinket ind til siden, hvor jeg måtte vise kørekort og bilpapirer, mens jeg roste betjentens fremragende engelsk til skyerne hæ hæ. Til sidst blev vi enige om, at hvis jeg stak hende 20 euro, snakkede vi ikke mere om det. God tur hjem, sagde hun og tog sig til kasketten. Tak tak, sagde jeg, og drønede videre.

En overnatning måtte vi dog have på et polsk bed&breakfast, Shelly og jeg. Shelly bredte sig omgående og fik en god lur, men jeg kunne ikke sove på det stenhårde underlag, de kaldte en madras. Og når jeg endelig sov, fik Shelly dårlig mave og sked på gulvet, så vi havde da en fest! Da jeg endelig opgav og blev enig med mig selv om at køre videre, ville bilen ikke starte! Suk. Efter lidt rykken mig selv i håret og hidkaldelse af hjælp fra den gamle krofatter, lykkedes det mig dog at få gang i den, og med talrige håndkys og ønsker om god rejse blev jeg sendt af sted igen. Hvor er det bare imponerende som den slags små oplevelser er dem, man husker bagefter - sikkert i mange år frem. Sikke en hjertelighed og hjælpsomhed.

Shelly flader ud på sin seng i Polen

Langt om længe nåede vi hjem og i vores egen seng. Det tog et par døgn med absolut tysna at komme over den rejse. Jeg er nu fuld af taknemmelighed over gode oplevelser og nye venskaber, og jeg håber, at Shelly er fuld af babyer.....

 

7. februar 2014

Tiden er fløjet og P-kuldet er snart klar til at rejse hjemmefra. Vi har fået hygget og kysset og leget og gået bytur og en hel masse andet. Og forleden var det så tid til det legendariske bænkebillede.... Ikke helt let, selvom der kun er seks hvalpe denne gang.

Bænken skulle prøves af og stødpuderne nedenfor ligeså

Hvalpene havde mere travlt med at tumle end med at posere for fotografen

Lille Poker Face

Til sidst lykkedes det os dog at få taget det prægtigste bænkebillede :-)

Fra venstre: Pickles, PennyLane, Presley, Pirouette, Picoline og Poker Face

 

2. februar 2014

Tertzo´s Rika er parret med Berntiers On Demand. Se mere under planlagte hvalpe.

6. januar 2013

Globetrotterne er vendt hjem fra Sverigstur! Louise, jeg og Penny har været i det høje nord for at vifte med ørene og se på bernere.

Vi lagde ud med et fladt bagdæk, men heldigvis var det i Grindsted, så vi smuttede lige hjem forbi og skiftede Sportsvan ud med Lupo, og så var vi af sted. Der skal mere til at stoppe os!

Vi kørte direkte til Frederikshavn uden at blive væk, jow jow. Vi besøgte endda Elitas ganske kort for lige at kysse ham i panden og sige hej, og der blev vi heller ikke væk. Vi fandt færgen uden problemer, kom om bord og fik styr på Louises skræk for at kæntre og drukne. Penny var super sej og den rene sømand. Det var der ikke noget særligt i, og da Louise først fik sat sig og set lidt fjernsyn, opdagede hun vist næsten ikke, at vi sejlede ;-)

Hotellet fandt vi også uden problemer - det kneb lidt mere med parkeringshuset, men det dukkede op til sidst, og vi kunne gå i seng, trætte men stolte af os selv. Vi vidste, hvor vi var og vi var, hvor vi skulle være. Ikke mere gøren grin med os, bare fordi vi engang tog en lille omvej, da vi skulle til Brædstrup....

Hotellivet er lige til at holde ud

Penny var helt frisk på at være hotelhund. Hun slog sig ned og slængede sig i sengen fuldstændig som havde hun aldrig boet andre steder. Og da vi var nede at spise morgenmad, læste hun lidt i brochurerne om, hvilke faciliteter hotellet havde at byde på. (der lå en madpakke med leverpostejmadder fuldstændig urørt lige ved siden af papskiltet her, så det var valgt med omhu!)

Vi kørte direkte hen til My Dog fra hotellet næste morgen. Ikke et ord om, at der var skiltet hele vejen..... Vi for ikke vild, og det er pointen. Penny var meldt til i den forkerte klasse, men efter at have rendt fra Herodes til Pilatus fik jeg det rettet, så hun kom i mellemklasse. Den vandt hun sørme og fik CK. Dem blev der ellers ikke delt mange ud af. Tror der var 7 tæver i alt, der fik det. I Bedste Tæve kunne bette Pensen ikke være med mod de store, kraftige, lækre norske tæver, som løb med placeringerne her. Det var meget i orden, og vi var alle sammen glade og tilfredse. Det var de rigtige hunde, der vandt på denne dag, synes jeg - og også de rigtige, der fik blå bånd. Alt i alt var jeg ganske enig med dommer Birgitte Gothen, som fik skilt skæg fra snot og fundet de pæneste hunde.

Pennys fine roset, som vi dog selv måtte købe

Det var jo en herlig dag, og vi begav os ud i Gøteborg. Det var gået op for os, at parkering er en kostbar affære heroppe. Det er vi ikke rigtig vant til i Grindsted. 250 kr per nat i hotellets p-hus, 100 kroner for at holde ved My Dog og 800 kroner i p-bøde for at overse et skilt foran den kinesiske restaurant, hvor vi spiste en glimrende og meget billig frokost. Vi havde først smidt bøden ud, men måske vi bliver nødt til at betale den alligevel... vi holdt der kun i ganske kort tid, så det var helt uretfærdigt, ja det var. Det lykkedes os dermed at bruge ligeså meget penge på parkering som på at bo på hotel. Det havde vi ikke lige regnet ind i budgettet, men nu ved vi det til en anden god gang :-)

Bøden var havnet i papirkurven men måtte fiskes op igen

Heldigvis lever mennesket jo ikke af brød alene, og der er en vis tradition for, at vi skal finde noget rigtig god mad, når vi er på udstillings- eller parringsrejser. Det gjorde vi også denne gang, skal jeg lige love for. Vi fik den bedste bøf ever! Mums gnøf og smask.

 

Se lige - iskolde colaer, salat og grillstegt entrecote med masjkolber til

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at vi også helt selv fandt fra hotellet til restauranten, som var fundet på internettet. 1,3 kilometer gik vi i Gøteborgs gader uden at blive den mindste smule væk! Så nu vil vi ikke høre mere om, at vi ikke kan finde vej. Det har vi bevist sååååå mange gange nu.

Til gengæld kneb det lidt for Louise at holde styr i vores nøgler. Det var hendes job! Jeg smider alt væk, der ikke er boltet fast til mig. Måske Louise skal øve sig lidt mere i det med nøgler og nøglekort, inden vi skal af sted igen. For det skal vi. Det er smadder hyggeligt :-) Tak Louise for en herlig weekend med din smukke hund :-D

Der blev rodet godt igennem i tasken, når vi skulle ind og ud af døren

 

 

5. januar 2013

Neal Caffrey - i daglig tale Noller (!) - har været på sit livs første skue. Han var såååå dygtig! tog alt i stiv pote, var glad, tilpas og afslappet og tog hele verden med storm. Også dommeren, så han endte som bedste bernerbaby.

Hans mor Helle fik taget nogle dejlige billeder af skuets fotograf. Se lige den lille charmør.

Glæder mig så meget til at se ham på udstillingen i Nyborg den 18.-19. januar :-)